Stillhedsretreat
Åbent hjerte - vågent nærvær
Jacob Piet & Gull-Maja la Cour
24 - 29 august 2027

Dette femdages stilhedsretreat inviterer til dybere ro og restitution af krop og sind. Vi vil arbejde med at fordybe kontakten med et åbent hjerte og vågent nærvær. Vi vil læne os ind i stilhedens ro, den magiske natur, fællesskabet og retreatets faste rytme, der støtter og beriger den meditative fordybelsesproces.
Stilhedsretreatet er en kærlighedserklæring. Til livet og til den meditative praksis. Sammen vil vi:
Træde ind i stilhedsrummet
Sætte tempoet helt ned
Afspænde krop og sind
Give plads for
Det som er og viser sig
Lytte til hjertet og den indre visdom
Hengivelse, taknemmelighed, vågenhed, bløde slip
Dagsrytmen vil foregå i vekselvirkning mellem siddende og gående meditationer, kropsarbejde og afspænding. Med stilheden som klangbund vil der være afgrænsede perioder med plads til spørgsmål og dialog omkring det som er levende i den enkeltes meditative praksis og proces. Hver dag vil der være instruktioner i meditation – vejledninger i at stabilisere nærværet, fordybe kontakten til hjertet og skærpe den naturlige klarhed og åbenhed i bevidstheden. For at støtte retreatprocessen yderligere vil alle få mulighed for en individuel samtale med en af underviserne.
Dato og tid:
Tirsdag 24. aug, 16:00
Ankomst:
Søndag 29. aug, 14:00
Avreise:
Kursavgift*:
6400,-
Ordinær:
Earlybird:
-
*Kost/losji ikke inkludert
Rom og måltider:
netter, pr person, inkl. måltider.
5
Fra 4500,- til 8500,-
Trykk her for å se romalternativer og priser.
Perspektivet for retreatet er at komme mere fuldt og helt hjem. Og herfra bringe indsigt og dybde med ind i det konkrete liv. På den måde kan meditation blive en livskunst til glæde og gavn for os selv og den helhed vi er en del af.
Det er som udgangspunkt vigtigt at du kan deltage i hele retreatet og planlægger derefter.
Undervisningen begynder kl. 19:00 tirsdag d. 24. august og afrundes kl. 12:30 søndag d 29. august. Efterfølgende er der frokost. På ankomstdagen er du velkommen fra kl. 16:00, så der er god tid til at lande og spise aftensmad kl. 18:00.
Dagsprogram for stilhedsretreat:
07:00-08:30: Morgenpraksis og bevægelse/yoga
08:30-10:00: Morgenmad + egen tid
10:00-12:30: Meditative anvisninger og praksis
12:30-16:00: Frokost + egen tid
16:00-18:00: Praksis og perspektiver (Dharmatalk)
18:00-19:30: Aftensmad + egen tid
19:30-21:00: Aftenpraksis og bevægelse/yoga
Om kursledere
Jacob Piet
Psykolog, ph.d. i mindfulness og certificeret til at varetage undervisning og uddannelse i Mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) gennem omfattende træning og supervision af Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli. Han er uddannet i mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT) hos blandt andre Mark Williams. Piet har været ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, siden 2013. Han har haft en daglig meditationspraksis i mere end 25 år og tager hvert år i længerevarende retreats. Piet er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
Gull-Maja la Cour
Psykolog, certificeret yogalærer, uddannet underviser i meditation samt MBSR-lærer (Mindfulness baseret stress reduktion) fra Aarhus Universitet. Hun har specialiseret sig i sammenhængen mellem indre og ydre bæredygtighed og arbejder med, hvorledes meditative teknikker og indre eksistentiel omstilling kan medvirke til at skabe en bæredygtig fremtid. Gull-Maja la Cour har haft en daglig meditationspraksis i mere end 15 år og tager hvert år i længerevarende retreats. Hun underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
